Bala (Sida cordifolia): Urten bag de klassiske Bala-olier

En plante opkaldt efter det, traditionen forventede af den

Nogle få af de planter, der er katalogiseret i de klassiske ayurvediske kompendier, bærer et navn, der samtidig er en beskrivelse. Bala er en af dem. Ordet betyder styrke, og Charaka Samhita placerer planten blandt balya dravyas, de stoffer, der er samlet netop for den egenskab. Botanisk er den Sida cordifolia, et beskedent, lavtvoksende medlem af katostfamilien med små bleggule blomster og hjerteformede blade. Den del, traditionen værdsætter, er hverken bladet eller blomsten, men roden, som graves op, tørres og males groft, før der gøres noget som helst andet med den.

Klassisk dravyaguna, den ayurvediske lære om stof og egenskab, beskriver Bala som madhura (sød) i Rasa (smag) og i Vipaka (virkningen efter fordøjelsen), shita (kølende) i Virya (potens) og snigdha (olieagtig) med guru (tung) blandt sine egenskaber. Den kombination forklarer dens omdømme. Søde, tunge, olieholdige stoffer er, hvad Ayurveda griber til, når Vata (den Dosha, altså det funktionsprincip, der styrer bevægelse og tørhed) er blevet for fremherskende. Det usædvanlige ved Bala er, at den falder Vata til ro uden at ophidse Pitta, og derfor optræder den i formler, hvor en varmende urt alene ville være for meget.

De fire Bala

De klassiske tekster taler sjældent om Bala alene. De taler om bala chatushtaya, sættet af fire: Bala (Sida cordifolia), Atibala (Abutilon indicum), Nagabala og Mahabala (Sida rhombifolia). De fire deler en sød, kølende, nærende karakter og anvendes på overlappende måder. Nagabala er den, hvor traditionerne er uenige, idet den identificeres med mere end én botanisk kilde afhængigt af praksislinjen, hvilket minder om, at sanskritnavne på planter beskriver en rolle lige så meget som en art. Så en tilberedning, der nævner Bala, Atibala og Nagabala sammen, pynter ikke bare på etiketten. Den følger en konvention, hvor de fire rødder forstås som noget, der forstærker hinanden.

Hvorfor Bala næsten altid når frem til dig som en olie

Bala-rod kan tages som Churnam (et klassisk urtepulver) og indgår i flere afkog, men de fleste møder den i en flaske Thailam (en klassisk urteolietilberedning), og det skyldes mere end bekvemmelighed.

Den klassiske metode, taila paka, er langsom. Et afkog af roden simrer sammen med en baseolie, indtil alt vandet er fordampet, så plantens fedtopløselige del bliver tilbage i olien, og cyklussen gentages ofte. Hvor en etiket nævner avarthy, er det antallet af gentagelser, så en olie, der beskrives som 101 avarthy, har været gennem cyklussen mange gange. Da klassisk Ayurveda arbejder med Vata gennem sneha, altså tilførsel af olie, er olien ikke blot en bærer for Bala. Den er halvdelen af tankegangen.

De klassiske Bala-olier, og hvad der adskiller dem

Ksheerabala Thailam

Ksheerabala Thailam er den, du vælger, hvor en tungere olie ville føles som for meget. Klassisk praksis forbinder den med majja Dhatu, det inderste af kropsvævene, og retter den mod Shiro Abhyanga (olieindgnidning af hovedet). Traditionen nævner den også i Karnapoorana (ørepraksissen) og i Nasya (næsepraksissen), som begge hører hjemme hos en kvalificeret behandler frem for derhjemme. Fordi den bærer Balas kølende egenskab videre i stedet for at modvirke den, passer den til dem, der finder varmende olier ubehagelige.

Balaswagandhadi Thailam

Balaswagandhadi Thailam forener Bala med Ashwagandha, præcis som navnet siger. Resultatet er varmere og mere jordbindende end Ksheerabala og det konventionelle valg til Abhyanga (selvmassage med olie) over hele kroppen, på arme og ben, skuldre og ryg. Klassisk omtales den i forbindelse med mamsa Dhatu, muskelvævet, og traditionen retter den mod de kolde måneder og mod en krop, der er træt efter vedvarende fysisk anstrengelse.

Sudhabala Thailam

Sudhabala Thailam er gruppens enkleste udtryk og holder Bala selv i centrum af tilberedningen. Den enkelhed er netop pointen: den er en fornuftig første klassisk olie og et rimeligt valg til tynd eller sensitiv hud. Som ved enhver klassisk tilberedning bør du læse ingredienslisten på flasken frem for at slutte noget ud fra navnet.

Balaswagandhadi Kuzhambu

En Kuzhambu er ikke en variant af en Thailam, men en anden tilberedning: tykkere, halvfast ved stuetemperatur og mere koncentreret. Balaswagandhadi Kuzhambu blødgøres mellem håndfladerne og påføres i lille mængde på ét område frem for over hele kroppen. Det er den form, du griber til, hvor vægt på ét område betyder mere end en let hinde overalt.

Sådan bruger du Bala-olier derhjemme

Varm den lukkede flaske op ved at stille den i varmt vand i nogle minutter. Varm aldrig en klassisk olie på en kogeplade eller i en mikrobølgeovn, da det ødelægger den tekstur, som den gentagne bearbejdning har skabt. Tyve til tredive milliliter er som regel nok til en Abhyanga over hele kroppen. Arbejd fra yderpunkterne og indad med lange strøg langs arme og ben og cirkelformede strøg ved leddene, og giv fodsålerne og issen ekstra tid.

Lad olien blive på huden i femten til tyve minutter før et varmt brusebad, og brug så lidt sæbe som muligt bagefter, for det er den hinde, der bliver tilbage, som klassisk praksis interesserer sig for. I den traditionelle rutine kommer olieindgnidningen før anstrengelse frem for efter, et mønster vi kommer ind på i vores guide til yoga og Ayurveda.

Sådan vælger du mellem dem

• Hoved og hovedbund, eller enhver anvendelse hvor lethed betyder noget: Ksheerabala Thailam.
• Abhyanga over hele kroppen i den kolde, tørre del af året: Balaswagandhadi Thailam.
• Første klassiske olie, sensitiv hud eller en forkærlighed for det enkle: Sudhabala Thailam.
• Koncentreret arbejde på ét område, eller et professionelt behandlingsrum: Balaswagandhadi Kuzhambu.

Bala hører til en bredere familie af Vata-praksis. Hvor Bala er den søde, nærende side, er de ti rødder i Dashmoola den tørrere, mere mobiliserende modpart, og de to bruges ofte efter hinanden hen over en sæson frem for i konkurrence. De, der arbejder med hovedet og sanserne, har gerne en Bala-olie stående ved siden af Brahmi, som indtager et ganske andet område i det klassiske system.

Fornuftig brug

• Lav en hudprøve på indersiden af underarmen, og vent fireogtyve timer før første fulde brug.
• Hold klassiske olier væk fra øjnene og væk fra beskadiget eller irriteret hud.
• Nasya og Karnapoorana læres bedst hos en kvalificeret behandler frem for af en video.
• Under graviditet, mens du ammer, eller mens du er under lægelig behandling, bør du tale med din læge, før du begynder på en oliepraksis.
• Opbevar olien væk fra lys og varme, og luk låget godt til.

Spørgsmål vi får

Hvad bruges Bala til i Ayurveda?

Klassisk er Bala en balya- og brimhana-urt, der hører til de grupper, som beskrives som styrkegivende og nærende. Traditionen retter den mod kroppen, hvor Vata er blevet for fremherskende, oftest gennem udvendig påføring af olie frem for indvendig brug.

Er Bala det samme som Ashwagandha?

Nej. Det er forskellige planter, og klassisk farmakologi placerer dem på hver sin side af én egenskab: Bala beskrives som kølende, Ashwagandha som varmende. Det er logikken bag Balaswagandhadi, hvor sammensætningen giver en olie, der er jordbindende uden at være så kølende som Bala alene.

Hvad betyder avarthy på etiketten af en olie?

Avarthy er antallet af gange, cyklussen med afkog og olie er gentaget under tilberedningen. Et højere tal betyder en mere koncentreret olie med en finere tekstur og en betydeligt længere tilberedningstid. Det er en beskrivelse af metode, ikke et marketingtal.

Kan Bala-olie bruges i håret?

Ja. Særligt Ksheerabala Thailam bruges til Shiro Abhyanga, hvor olien arbejdes ind i hovedbunden med fingerspidserne og får lov at blive der i tyve minutter eller natten over. Brug en lille mængde, for mere olie, end hovedbunden kan optage, gør det kun sværere at vaske ud.

Hvor ofte kan en Bala-olie påføres?

Daglig påføring er det klassiske mønster, beskrevet i Dinacharya, den ayurvediske daglige rutine, som en morgenpraksis før badet. Det klassiske sæsonråd er at olie mere frit gennem de kolde, tørre måneder og at trappe ned i varmt, fugtigt vejr. Regelmæssighed betyder mere end mængde.